AFLYST. Film om Per Kirkeby, af Anne Wivel, i Værløse Bio
AFLYST. Film om Per Kirkeby, af Anne Wivel, i Værløse Bio
FORESTILLINGEN ER AFLYST pga. manglende tilslutning.
Fredag den 13. november klokken 13 viser Værløse Bio, som en særforestilling for Skovhuset, den nye dokumentarfilm Mand Falder af Anne Wivel om billedkunstneren Per Kirkeby.
Det er Anni Riisgaard og Birthe Bisgaard-Liljestrand fra Skovhuset, der har taget initiativ til samarbejdet mellem biografdirektør Keld Petersen, Værløse Bio og Skovhuset.
Program
- Særforestilling - filmen Mand Falder
- Pause med tid til snak, et glas vin/juice og snacks
- Projektansvarlig Paul Jacobsen viser sin registrering af udendørs kunst i Danmark. Se mere på KØS's website.
Der fokuseres især på værker af Per Kirkeby.
Pris: 80 kr. Prisen er inklusiv et glas vin/juice og snacks.
NB: Billetter købes i Værløse Bio.
Sted: VÆRLØSE BIO
Tidspunkt: Kl. 13-16.30.
Filmen Mand Falder
Hvad sker der, når en verdenskunstner pludselig mister sine naturgivne evner? Filminstruktøren Anne Regitze Wivel har fulgt sin ven, maleren Per Kirkeby på nært hold, efter at han for to år siden faldt ned af en trappe og mistede ikke bare sin førlighed, men også sin evne til at genkende farver og sågar sine egne kunstværker.
Kirkeby kæmper for at vende tilbage til livet, men der synes at være lang vej tilbage, for kunsten er jo ikke blot et spørgsmål om at kunne male noget kønt og vellykket, det væsentlige ligger i overskridelsen af den gode smag. Det er dette hug, maleren savner.
I filmen møder vi foruden kunstneren, hans hustru, venner og samarbejdspartnere, men dens absolutte hovedperson er Per Kirkeby i et usædvanligt åbent møde med filminstruktøren og hendes kamera. Alt – fra hverdagens genoptræning til følelsesladede indsigter – lægges nøgternt frem.
Se trailer her.
Instruktøren
Anne Regitze Wivels film har alle en afgørende nøgternhed i udtrykket, som kan virke befriende, men nedenunder arbejder stærkere kræfter, følelsen for stoffet. Hendes film formidler et kunstnerisk syn på verden og bringer os tæt på stærke personligheder, som det bl.a. var tilfældet med hendes seneste anmelderroste film Svend.