SUK
SUK
Denne eftermiddag giver vi ordet til to af de mest spændende væsner, vi kender:
Hr. Uforudsigelighed og Fru Nysgerrighed.
(Vi var selvfølgelig selv nysgerrige nok til at spørge ensemblet “Projekt Respiration” hvad vi kunne forvente.
De svarede:) SUK er en koncert, der fokuserer på åndedrættet i mødet mellem kunst og videnskab. Via musik, tekst og damp skabes en sanselig oplevelse af lyd og luft.
Der opføres værker af Sofia Gubaidulina, Christos Farmakis, Astor Piazolla, samt nyere værker komponeret af de udøvende musikere:
Josefine Opsahl (cello)
Bjarke Mogensen (akkordeon)
Signe Lykke (stemme)
Lil Lacy (stemme).
- Det var godt nok for os. Vi lader dem overtage Skovhuset for en eftermiddag og ser frem til mødet!
SUK er støttet af Statens kunstfond.
Pris: 100 kr.
Billetbestilling: Pr. mail til musikudvalgets formand Kaja Pihl: kaja.pihl@gmail.com
Se Skovhusets Musikfolder Forår 2016.
VÆRD AT VIDE:
- Bestilte billetter afhentes/betales ved døren senest 20 minutter inden koncerten.
- Evt. resterende og uafhentede billetter sælges ligeledes ved døren.
- Dørene åbnes ½ time før koncerten.
- Vær venligst opmærksom på, at der tit er stuvende fuldt hus til koncerterne. Det kan derfor være klogt at reservere billetter i god tid, så man ikke går forgæves.
Musikudvalget.