Sommeren i Skovhuset
Sommeren i Skovhuset
Sommeren er godt i gang, og Skovhuset byder på aktiviteter både inde og ude for besøgende i alle aldre. Se udstillingen Melankoli - En Utilsigtet Hændelse. Eller deltag i sommerferieaktiviteten Skab dit eget kunstværk i naturen - med Studio ThinkingHand (for børn/unge i alderen 10 år og opefter).
Melankoli - En Utilsigtet Hændelse
I udstillingen har ti billedkunstnere sat sig for at undersøge og skildre melankolien i 2020. Er melankoli i dag blevet et entydigt uønsket og negativt fænomen, eller rummer den stadig et væsentligt afsæt for kreativitet, sådan som man tidligere har ment? Læs mere her
Kunstnere: Rikke Benborg, Anders Brinch, Mia-Nelle Drøschler, Simon Grimm, Jacob Hoff, Gerd Laugesen, Michael Würtz Overbeck, Rasmus Rosengaard, Lilybeth Sebaldus og Kathrine Ærtebjerg.
Udstillingen er kurateret af Simon Grimm, Jacob Hoff og Lilybeth Sebaldus.
Skab dit eget kunstværk i naturen - med Studio ThinkingHand
Kan du lide at være kreativ og gå på opdagelse i naturen? Og kunne du tænke dig at skabe land art kunstværker? Skovhuset Kunst & Natur byder i samarbejde med den dansk-australske kunstnerduo Studio ThinkingHand på en kunstnerisk sommerferieaktivitet for børn i alderen 10 år og opefter.
Fra onsdag 29. juli til lørdag 1. august slippes fantasien løs, når naturens materialer bruges til skulpturer og objekter omkring Skovhuset. Alle deltager i to workshops, og undervejs får man inspiration og gode råd af Studio ThinkingHand, som består af kunstnerne Rhoda Ting og Mikkel Dahlin Bojesen. De færdige værker vises weekenden den 1. og 2. august i en lille udstilling, hvor alle er velkomne. Åbning og omvisning finder sted lørdag kl. 13. Læs mere her.