Glæden ved håndværket
Glæden ved håndværket
De otte udstillende tekstilkunstnere er alle kvinder og perfektionister om en hals, men så hører lighederne også op. Aldersmæssigt spænder de fra slutningen af 40’erne til over 80 år, nogle dyrker farveorgier og vildskab, andre er minimalister. Nogle bruger figurative elementer, men de fleste fokuserer på abstraktion og rytme. Brugen af farver og væveteknikker går fra det orientalsk inspirerede til klassisk rent, ’nordisk’ design.
”Noget af det, der har overrasket og fascineret mig, er variationen i materialer, som kunstnerne væver med,” siger kunstnerisk leder i Skovhuset Birgitte Agersnap. ”Ingrid Bramsen væver med genbrugsmaterialer. Andre bruger uld, silke, hør, sisal, selvfølgelig også bomuld, men i øvrigt masser af ting, de færreste har hørt om.”
Også hvad angår form og format er mangfoldigheden stor. Anette Blæsbjerg Ørom har bl.a. ganske små tekstilbilleder med, hvor al symmetri er brudt. Lise Pedersen Rosenkrantz har tørklæder med indisk inspireret håndbroder, men også eksempler på ikat-mønster, en voldsomt krævende teknik, der er særligt kendt i Japan og Indien.
Vævekunsten fremstår på udstillingen stærkt individuel, men der er både i håndværkets tradition og udtryk bånd, der går langt tilbage. Minna Kragelund, der er seniorforsker med speciale i tekstilkunst, siger i udstillingens katalog, at det er en vigtig del af oplevelsen:
”Kunstnere 'tegner livet' i deres værker, og fordi de gengiver basale livsønsker ved hjælp af de samme motiver, er de let aflæselige uanset tid og sted. Fx er romben symbol på det jordiske og det himmelske, men har også i mindst 8.000 år været symbol på frugtbarhed både i kvindens skød og i markens jord."
Minna Kragelund citerer også gobelin-kunstneren, billedhuggeren mm. Bjørn Nørgaard, der har hyldet håndværkstraditionerne inden for alle kunstarter:
”I en periode fjernede kunstnerne sig fra den tradition, men i selve den håndværksmæssige fremstilling ligger der en fortælling, og engang var det fra far til søn. Den håndværksmæssige erfaring blev videregivet gennem historier. Hele arbejdslivet var en lang fortælling, og det har en kvalitet, der er vigtigt at holde fast ved,” som billedkunstneren Bjørn Nørgaard formulerer det. ”Billedet, materialet, den praktiske udførelse kommer til at hænge sammen, mens den industrielle produktion har fjernet dette mønster af samtaler og erfaring.”
Ikat-tæppe af Lise Pedersen Rosenkrantz