Regler ved lodtrækningen 2018
Til: Gevinster. Prioritering er afsluttet
Alle medlemmer, der har betalt kontingent for 2017, deltager i lodtrækningerne af de indkøbte værker. Jf. § 3 i foreningens vedtægter.
Efter at et medlem er blevet udtrukket ved en lodtrækning, bestemmes det værk, som medlemmet får som gevinst.
For at gøre forløbet af udtrælkningerne interessant vælges de billigere værker til gevinster før de dyrere. Dette fraviges dog, når udtrukne medlemmer ved deres foregående prioritering får et værk som gevinst, som de hellere vil have.
Værkerne er tildelt værknumre i den rækkefølge, der svarer til deres købspris.
Det dyreste kunstværk er værk-nr.: 1 og det billigste er værk-nr.: 13.
For at forbedre sin chance for at vinde et værk du finder mere ønskværdigt, kan du på siden til prioritering give ethvert af værkerne et prioritets-nr. fra 1 og ned til 13.
Prioritets-nr. 1 gives til det mest ønskede værk.
De øvrige værker gives efter deres ønskværdighed højere prioritetsnumre.
Det næstmest ønskede værk gives således prioritetsnr. 2 o.s.v.
Ved enhver af lodtrækningerne vælges gevinsten til vinderen efter følgende regler:
1. Når et udtrukne medlem ikke har prioriteret et eller flere af de endnu ikke vundne værker, så vinder medlemmet det værk, som har det højeste værknummer. (Det billigste værk, der er tilbage).
Eksempel: Er værkerne nr. 13 til og med 10 allerede vundet, vindes værk nr. 9.
Dette gælder også, selv om medlemmet kun har prioriteret værk nr. 10, som er vundet.
2. Når det udtrukne medlem har prioriteret et eller flere af de endnu ikke vundne værker, så vinder medlemmet blandt disse værker, det som medlemmet har ønsket sig mest. (Værket med det laveste prioritets-nr., som er tilbage).
Eksempel: Er værkerne nr. 13 til og med 10 samt nr. 1 allerede vundet, og har det udtrukne medlem givet værk nr. 1 prioritets-nr. 1 og værk nr. 3 prioritets-nr. 2, så vinder medlemmet værk nr. 3, fordi værk nr. 1 allerede er vundet.
3. Når medlemmet i den ovenstående situation har givet den samme prioritet til to værker, så vinder medlemmet det billigste af dem.
Eksempel: Har medlemmet givet både værk nr. 3 og værk nr. 4 det samme prioritets-nr. 2, så vinder medlemmet værk nr. 4.
Til orientering.
På generalforsamlingen er der efter de ovennævnte lodtrækninger som sædvanligt en udlodning af et mindre antal relativt billige værker til de fremmødte medlemmer.
Udlodningen af disse genstande foregår i en fast rækkefølge.