Portræt Nu
De syv SkovhusSkole-elever der fik udtaget værker til den censorerede udstilling i Riddersalen på Frederiksborg Slot.
F.v.: Anna Aabye Galløe, Maya Gram-Nielsen, Klara Blauenfeldt, Alma Hiort Lorenzen, Emilie Brühl Wamsler og Sofie Ussing. Lauge Endel Rønn er ikke med på billedet.
Vi har sakset i Frederiksborg Amts Avis: For første gang blev der afholdt en børneversion af konkurrencen Portræt Nu! Håbet er at skabe nye portrætkunstnere. 423 værker blev indsendt fra hele landet, de to bedste er fra Nordsjælland. 130 udstillede billeder.
Om 2.-prisen, som blev tildelt Emilie Brühl Wamsler 16 år, fra Værløse, siger juryformanden: “Det er en meget fin blyantstegning, et selvportræt. Tegningen virker realistisk, men hun har fordrejet det en lille smule, så øjnene er store, og ansigtet er skævt. Der fanger hun noget ved personligheden. Det har levet op til det, et portræt skal kunne, at protrahere, at trække noget frem, at trække personen frem, så man lærer personen at kende. Det er en meget fin streg og meget fint tegnet”.