ORDKLANG. “DIGTERE MØDER JAZZTRIO MØDER STRYGETRIO”
ORDKLANG. “DIGTERE MØDER JAZZTRIO MØDER STRYGETRIO”
Ordklang er et møde mellem musikere fra hver sin ende af musiklivet - en jazztrio og en strygetrio - og to meget forskellige digtere, hvis ord er så universelt musikalske, at de end ikke kan rummes i ét sprog. Ordklang bliver en performance der efterlader skel mellem kunstformer og genrer som ligegyldige. Cia Rinnes og Peter Laugesens tekster eksponeres gennem musik af Schnittke, Krasa, Penderecki, Webern, Pärt og Vuust.
Ordklang er en jazztrio: Christian Vuust, Søren Dahl Jeppesen og Klaus Nørgaard - en strygetrio: Birgitte Bærentzen Pihl, Mina Luka Fred og Brian Friisholm - og to digtere: Peter Laugesen, Danmarks jazz and poetry-digter par excellence - en solist på instrumentet ord - og Cia Rinne - hvis “yndefulde kaudervælske” har bragt bl.a. Lars Bukdahl i ekstase: “Man er bare blown away, hvis man har oplevet hende læse op ... hun er blevet “sådan en smal ... superstar!”
Pris: 100 kr.
Billetreservation: Pr. mail til Kaja: kaja.pihl@gmail.com
eller telefon 72 35 61 41 til Camilla, mandag, onsdag el. fredag kl. 10-12.
NB. Reserverede billetter afhentes/betales ved døren senest 20 minutter inden koncerten. Evt. resterende billetter sælges ligeledes ved døren. Dørene åbnes ½ time før koncerten.