KUNST, SANKNING OG MAD OVER BÅL
KUNST, SANKNING OG MAD OVER BÅL

En dag i naturen for hele familien og andre interesserede. Vi starter i Skovhuset og ender på Naturstøttepunkt Hjortøgaard. Turen tager man i eget tempo.
Kl. 10.00 Familieomvisning i udstillingen The Great Outdoors
Se og hør om kunstnernes måde at arbejde med naturen på. Og læg mærke til detaljerne i værkerne, for de indgår i en naturbingo.
Fra kl. 10.45 Spadseretur fra Skovhuset til Hjortøgaard - sankning og naturbingo
Sank med Johannes Ruggaard/Vilde Krydderier på turen til Hjortøgaard og hør ham fortælle om den spiselige natur. For de mindste er der naturbingo på vejen syd om Søndersø.
Kl 12:00 Hjortøgaard byder på pølser, sodavand, og en kort introduktion til gården
Efter ankomsten til Hjortøgaard vil der være aktiviteter for hele familien: Spillemænd og folkedans, æblepresse, geder og verdens mindste dyrevæddeløb. Imens tilbereder Johannes Ruggaard den mad, vi fandt på vejen, over bål. Smag på naturen.
Skovhuset Kunst & Natur, Ballerupvej 60, Værløse
Naturstøttepunkt Hjortøgaard, Sandet 77, Kirke Værløse
Arrangementet er gratis, men frivilligt bidrag er velkomment. Vil man se udstillingen indenfor i Skovhuset er der reduceret entré på kr. 30.
Arrangementet foregår kl. 10-16